Generalforsamling

EF Brannersvej 5-11
GENERALFORSAMLINGSREFERAT

År 2009, tirsdag den 9. Juni kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i Ejerforeningen Brannersvej 5-11. Generalforsamlingen afholdtes i forsamlingslokalet i Ejgårdsparken nr. 3, kælderen.

16 ejere repræsenteret heraf 4 ved fuldmagt, samt Ken Rasmussen fra administrationen.

Dagsordenen i henhold til vedtægterne:

01. Valg af dirigent og referent

02. Bestyrelsens beretning for senest forløbne år

03. Fremlæggelse af årsregnskab med revisors påtegning, til godkendelse

04. Forelæggelse af vedligeholdelsesplan for ejendommen til godkendelse

05. Forslag jf. § 4

06. Fremlæggelse af budget til godkendelse

07. Valg af formand for bestyrelsen

08. Valg af andre medlemmer til bestyrelsen

09. Valg af suppleanter til bestyrelsen

10. Valg af revisor

11. Eventuelt

Ad pkt. 01. 

Til dirigent valgtes Ken Rasmussen, der konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet og indkaldt, idet der ingen indsigelser var mod at generalforsamlingen blev afholdt i juni, i stedet for som det fremgår af vedtægterne inden udgangen af maj måned.

Ken Rasmussen blev endvidere valgt til referent.

Ad pkt. 02.

Formand for bestyrelsen Frank Ellegaard aflagte beretning, og fremhævede følgende punkter:

  • Bestyrelsen havde afholdt det nødvendige antal møder.
  • Altaner er ikke tinglyst korrekt, og der er fra bestyrelsens side ikke gjort noget desangående.
  • Forårs og efterårsarbejde udført.
  • Postkasser opsættes i port.
  • Hver enkelt ejer er selv ansvarlig for at det lovbefalede HFI relæ er etableret.
  • Dong har nedgravet de tidligere luftkabler, hvilket medfører at kabler skal etableres Indvendigt fra kælderrum og op.
  • Møde med de andre ejendomme om trafikproblemer, erfaringsudveksling samt aftale om Fælles snerydning.
  • Møde med kommunen om trafikproblemer m.v.. Der arbejdes med ensretning af vejen.
  • Rotteproblemer.
  • Skift af administrator fra Advokat Giødesen til Ken Rasmussen.
  • Isolering af varmerør
  • Risiko for sag om affaldshåndtering via arbejdstilsynet kan medføre at ABC ønsker at opsige Aftalen
  • Formandens beretning blev debatteret og godkendt.

Ad. Pkt. 03.

Regnskabet for 2008 blev fremlagt og gennemgået af Ken Rasmussen, der samtidig foreslog, at der såfremt der på denne generalforsamling blev afgivet indsigelse mod at regnskabet var blevet revideret af Cajus Møller og dennes mor Kirsten Møller, der er registreret revisor med deponeret bestalling, så kunne generalforsamlingen vælge at lade spørgsmålet endeligt beslutte ved en ekstraordinær generalforsamling, således at man ikke risikerede at pådrage sig en udgift på kr. 22.000 blot fordi et meget lille mindretal insisterede på at lade regnskabet revidere af den oprindeligt valgte revisor.

De mødende godkendte det fremlagte regnskab og der var således ingen indsigelse mod at regnskabet var revideret som oplyst.

Ad. Pkt. 04.

Punktet blev udskudt til behandling under pkt. 06, idet vedligeholdelsesplanenville afhænge af hvilke midler, der var til rådighed.

Ad Pkt. 05.

Der var ikke kommet forslag jf. vedtægternes § 4, bortset fra det af bestyrelsenstillede forslag om revisor, som behandles under pkt. 10.

Ad. Pkt. 06

Budget for 2009 blev fremlagt, og debatteret.

Flere henviste til at der for år tilbage var blevet vedtaget at den særlige opkrævning til vedligeholdelse var en opkrævning til henlæggelse til udskiftning af tag. Administrator oplyste at dette ikke klart fremgik af de tidligere referater, og at regnskabet derfor ikke var udarbejdet under denne forudsætning. De mødende besluttede enstemmigt at regnskabet for 2009 skulle korrigeres i overensstemmelse med den med virkning for 2007 trufne beslutning, således at hensættelsesbeløbet til fremtidig vedligeholdelse blev korrigeret med kr. 95.832, der således sammen med den særlige opkrævning for 2009 skulle henlægges i regnskabet under en særlig konto kaldet ”hensat til vedligeholdelse af tag”.

Flere nævnte også at det tidligere var besluttet at opkrævningen af fællesudgifter skulle pristalsreguleres, og de mødende vedtog derfor enstemmigt, at opkrævningen for 2009 skulle ændres med virkning fra opkrævningen pr. 1. August 2009, således at der skete en pristalsregulering med stigningen i pristallet fra marts 2006 il marts 2009. Der ville således ikke ske regulering med tilbagevirkende kraft. Samtidig blev det enstemmigt besluttet at der fremover skulle ske regulering baseret på stigningen i pristallet i marts i forhold til året før. Den særlige opkrævning til vedligeholdelse af tag skal reguleres tilsvarende.

Administrator oplyste, at der af referaterne fremgik, at 10% af den løbende udgift til fjernvarme skulle pålægges den årlige varmeopkrævning, samt at de løbende udgifter til udskiftninger og vedligeholdelse af varmeanlægget, skulle påføres varmeregnskabet, og således ikke være en del af den løbende drift. De mødende besluttede enstemmigt at varmeregnskabet for 2009 skal udarbejdes i overensstemmelse med tidligere vedtagelser.

De forsamlede drøftede herefter til inspiration for bestyrelsens endelige prioritering af opgaverne følgende emner til afholdelse under budgettet for særlige vedligeholdelsesopgaver:

  • Istandsættelse af fyrkælder
  • Istandsættelse tørrekælder (budget kr. 5.000 vedtaget)
  • Faldstammer
  • Skur i haven
  • Fuger endevæg
  • Yderdøre vedligeholdes i forbindelse med arbejdsweekend. (Karl Dalsgaard)

De mødende vedtog med de korrektioner der følger af tidligere års beslutninger, enstemmigt det fremlagte budget, hvis talmæssige indhold, vil blive korrigeret, og udsendt med referatet.

Ad. Pkt. 07.

Frank Ellegaard blev valgt i 2008 og var således ikke på valg, og han blev genvalgt som formand.

Ad. Pkt. 08

Gry Nielsen-Skensved og Mette Ruibernz var på valg, og blev af de mødende enstemmigt genvalgt (2 år).

Ad. Pkt. 09.

Karin Jacobsen 1. Suppleant og Pernille S. Thomsen 2. Suppleant blev enstemmigt genvalgt.

Bestyrelsens sammensætning er herefter:

Frank Ellegaard (formand) (på valg i 2010)

Jørgen Christensen (på valg i 2010)

Morten Cajus Møller (på valg i 2010)

Gry Nielsen-Skensved (på valg i 2011)

Mette Ruibernz (på valg i 2011)

Karin Jacobsen (1. Suppleant)

Pernille S. Thomsen (2. Suppleant)

Ad. Pkt. 10.

Bestyrelsens forslag om valg af revisor blandt medlemmerne, blev ændret til ”Valg af en af medlemmerne udpeget revisor, der ikke behøver at være
registreret eller statsautoriseret revisor, og som påtegner det af administrator opstillede regnskab. Revisor må ikke være medlem af bestyrelsen.”

De mødende vedtog enstemmigt ændringsforslaget, og valgte Karin Møller HD (R) til foreningens revisor.

Ad. Pkt. 11

Under evt. blev parkering drøftet.

Der forelå herefter ikke yderligere.

Mødet hævet kl. 21.00

Dirigent Formand for bestyrelsen

 
Firmanavn A/S  •  Adressenavn 123, 3. tv  •  1234, Bynavn  •  Tel.: +45 11 22 33 44  •  Fax: +45 44 33 22 11  •  email@emailadresse.dk⇧ Til toppen